5 skarpe til vicedirektør Peder Fabricius: Den nye C-EWS

Måling af puls, blodtryk, temperatur osv. er faste parametre i EWS, Early Warning Score, og ligger på rygraden hos de fleste klinikere som en fast integreret del af deres monitorering af patienten.

De sidste par måneder har SUH skiftet den traditionelle EWS ud med C-EWS, der står for Clinical Early Warning Score. Vicedirektør Peder Fabricius forklarer, hvad det har af konsekvenser for arbejdet i klinikken og for patienterne.

Hvorfor er SUH overgået fra EWS til C-EWS?

Kort fortalt er det for at spare tid i klinikken og undgå at forstyrre patienten unødigt. Da vi i Danmark indførte EWS for 10-15 år siden, havde vi meget begrænset evidens for algoritmerne bag. Men vi indførte det alligevel, og i dag ligger det på rygraden hos det kliniske personale, der rutinemæssigt bruger en del tid på det.

For et år siden bad Region Sjælland og Region Hovedstaden vores dygtigste forskere på området undersøge hvilke målinger, der er vigtigst for at forudsige forværring i patientens tilstand.

Forskergruppen har analyseret et meget stort datamateriale. Den erhvervede viden har dannet udgangspunkt for C-EWS, som betyder mindre automatpilot, færre målinger og mere bevidst stillingtagen til, hvem der skal have målt hvad og hvornår.

EWS har været kritiseret for, at sygeplejerskerne ikke fik lov til at bruge deres kliniske blik. Det får de i højere grad lov til med C-EWS.

Men er færre målinger ikke lig med mere usikkerhed for patienterne?

Nej. EWS blev i sin tid indført som en rutine på et meget beskedent grundlag. Med gruppens arbejde har vi fået viden om, hvilke målinger der forudsiger forværring.

Algoritmen bag C-EWS tager afsæt i denne viden og betyder, at vi kan undgå at foretage ligegyldige målinger, som ikke gavner patienten. Fx har fast måling af blodtryk eller temperatur for en stor patientgruppe ingen prognostisk betydning, så derfor holder vi op med at måle det rutinemæssigt.

C-EWS sparer tid for os, men det sparer også patienten for unødige forstyrrelser som fx at blive vækket midt om natten uden grund.

Hvem har implementeringen af C-EWS særligt betydning for?

Det er primært plejepersonalet, der skal gøre noget anderledes. Men også lægerne skal være vidende om, at scorerne har ændret sig.

SUH er det første hospital, der ruller C-EWS ud. Hvordan sikrer vi, at vi ikke går på kompromis med patientsikkerheden?

For at implementere C-EWS sikkert har der i regionerne været en sund tilgang til, at vi ikke bare ruller det ud alle steder på en gang.

På SUH er afdelingerne blevet bedt om at kigge ind i deres patientforløb i forhold til at vurdere, hvornår og hvordan de værdier, der udgår af EWS, fortsat er relevante. Der kan være tilfælde, hvor det fortsat giver mening at måle temperatur og blodtryk. Men det er ikke en del af den faste algoritme.

Der har været enkelte børnesygdomme, som har medført mindre justeringer. Fx i forhold til kronisk lungesyge patienter, som har en meget lav iltmætning til dagligt. Her har der været behov for at justere, så man efter lægefaglig vurdering kan afvige fra algoritmen.

Tilsvarende har der været en dialog med Hæmatologisk Afdeling, da en del af deres patienter er i stor risiko for blodforgiftning, som manifesterer sig gennem feber og lavt blodtryk.

Hvornår er implementeringen af C-EWS i mål?

På SUH har alle afdelinger på Roskilde, Køge og Nykøbing F.-matriklerne implementeret C-EWS i starten af december 2024.

Ifølge planen skal andre hospitaler i Region Sjælland og Region Hovedstaden begynde at arbejde med det gradvist i indeværende år. Nordsjællands Hospital starter til maj, herefter følger Rigshospitalet, Herlev Gentofte, m.fl.

Jeg kan forestille mig, at også hospitaler i resten af landet og formentligt også andre lande følger efter vores eksempel.