5 skarpe til Charlotte Kundakci om SUH’s økonomi

Charlotte Lynge Kundakci blev ansat som enhedschef for Økonomi og Analyse på SUH den 1. september 2024. Hun er en af hovedkræfterne bag den økonomistyring, som fremadrettet skal sikre bæredygtighed i SUH's økonomi. Vi har spurgt hende, hvad der kommer til at ske, og hvornår vi er i mål.

SUH har de sidste år været udfordret økonomisk. Hvornår kommer vi på fode igen?

Det er en supertanker, der skal vendes. Vi startede vores fusion med at være et andet sted økonomisk, end vi burde være. Vi havde et merforbrug på cirka 350 mio. kroner. Sidste år reducerede vi det med 150 mio. kroner. Det kommer vi tilsvarende til at nå i år.

Samtidig har regionen spædet til med 145 mio. kroner for, at vi kan opnå balance i 2025. Vores økonomiske handleplan gælder for det næste års tid. Fra 2026 er vi kommet langt, og vi kan se fremad, men økonomistyring fortsætter vi med.

Hvad går den økonomiske handleplan ud på?

Handleplanen for i år er del to af en toårig handleplan. I handleplanen for 2024 fandt vi i høj grad besparelser på det, der hedder ”øvrig drift”- altså alt det, der ikke handler om patientbehandling, medicinsk udstyr eller personaleomkostninger.

Vi fandt også besparelser på kvalificeret ansættelsesstop, altså hvor det kun var kritiske stillinger, der kunne besættes, og vi fandt besparelser på privatforbrug – det vil fx sige undersøgelser eller billeddiagnostik, som vi sender ud til private udbydere for blandt andet at kunne nå det inden for behandlingsgarantien.

Vi skal i år finde 150 mio. kroner bredt over det hele. Det er meget, selv i et budget som SUH's, der er på mere end 5,5 mia. kroner. Primært kommer vi til at finde besparelser på lønninger, udenregionale hjemtag – altså opgaver, vi sender ud af huset til hospitaler i andre regioner - og på privatforbrug.

Hvordan bliver det besluttet hvem, der skal spare, og på hvilke afdelinger? 

Overordnet set har sygehusledelsen truffet beslutning om, at alle afdelinger skal spare to procent. Men vi har decentral økonomistyring – det vil sige, at hver afdeling har en økonomisk ramme at disponere inden for.

Så den enkelte afdelingsledelse har fået til opgave at finde minimum to procent. Havde de et merforbrug med fra tidligere år, så kan beløbet, der skal spares, være større. Hvordan, de gør det, kan være forskelligt fra afdeling til afdeling. 

Hvad kommer handleplanen til at betyde for os som medarbejdere?

Det betyder, at vi som medarbejdere ikke kan gøre, som vi plejer. Vi skal tænke anderledes i forhold til at løse opgaver på en anden måde. Det er i høj grad op til afdelingsledelserne, sammen med deres dialogdirektør, at beslutte, hvor vi skal gøre noget anderledes.

Vi skal sende færre opgaver ud og overveje, om der er opgaver, som vi ikke skal løse, selv om vi måske plejer at gøre det. Det er en kæmpe solidarisk øvelse.

Risikerer spareøvelsen ikke at gå ud over patienterne? 

Jeg tror på, at vi ved fælles hjælp kan finde besparelserne uden, at det går ud over kvaliteten af de opgaver, vi løser. Men det kan betyde noget for det serviceniveau, vi har. Og så er det selvfølgelig en væsentlig faglig diskussion, hvad der er kvalitet, og hvad der er service.

Men vi har nu fået nogle ledelsesværktøjer, der gør det muligt løbende at styre økonomien og systematisk følge op på data. De værktøjer har vi ikke i samme grad haft tidligere. Data hjælper os til at sikre, at vi får prioriteret rigtigt undervejs og til at se, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger. 

Har SUH været dårligere end andre hospitaler til at styre økonomien?  Hvordan kunne det gå så galt?

Udviklingen begyndte før Covid, hvor der var fokus på at etablere SUH som et stærkt universitetshospital. Under Covid var der et andet fokus på opgaver og en anden finansiering, og herefter kom vi aldrig ned på normal produktion igen.

Samtidig er vi et stort hospital, som forventes at hjælpe andre, også selv om vi måske ikke selv har kapaciteten på det tidspunkt. Der er altså en række vilkår, som SUH ikke selv kan styre, men som har betydning for vores produktion og økonomi. I dag har vi nogle langt bedre værktøjer til økonomistyring.

Vi har bedre mulighed for dokumentation og en databaseret tilgang, som betyder, at vi i langt højere grad kan monitorere udviklingen og komme derhen, hvor vi skal være. Det knokler vi for. Og vi tror på, at det nok skal lykkes ved fælles hjælp.