”Vi er nødt til at differentiere for at skabe lighed”

Hæmatologisk Afdeling har 2600 henvisninger per år, hvor cirka halvdelen bliver afvist og den anden halvdel skal starte i behandling. Hæmatologisk Afdeling behandler patienter med akut- og kronisk Leukæmi, lymfekræft, knoglemarvskræft og blodsygdomme generelt.

- Vi taler altid med de nye patienter, før de kommer ind, så de er trygge og kan komme godt i gang med behandlingen, så vi ringer til cirka 1300 patienter hvert år, fortæller forløbskoordinator Dorte Andersen.

På Sjællands Universitetshospital har alle afdelinger, der behandler kræftpatienter, forløbskoordinatorer ansat. Også Patologiafdelingen er med nu og Billeddiagnostisk Afdeling får to ansat i løbet af det kommende år. De to afdelinger er vigtige, fordi de er inde over alle patienter med kræft, uanset hvilken afdeling, de ellers hører til.

Funktionen håndteres ofte forskelligt på afdelingerne og af forskellige faggrupper, men målet er fælles: Hurtige og gode sammenhængende forløb for kræftpatienterne, som overholder alle tidsfrister i kræftpakkerne.

Har reduceret udeblivelser med 20 %

Vi har besøgt Hæmatologisk Afdeling i Roskilde, hvor de tre forløbskoordinatorer er sygeplejersker og Kirurgisk Afdeling i Køge, hvor de syv forløbskoordinatorer er lægesekretærer med Bettina Appelsø som overordnet ansvarlig.

På Hæmatologisk Afdeling har Charlotte Berggreen Smidt og Dorte Andersen, i et stærkt parløb gennem mange år, forbedret patienternes vej gennem hospitalet, så afdelingen har reduceret udeblivelser med 20 % og generelt mindsket spildtid for både patienter og personale. Det sker yderst sjældent, at patienterne skal have foretaget den samme undersøgelse flere gange eller får udskudt behandling, fordi de mangler en undersøgelse eller ikke er rigtigt forberedt.

- Vi optimerer i den grad forløbene og øger fremmødet. De fleste kommer, som de skal, men de sidste 15 % af patienterne er en udfordring, fortæller Dorte Andersen.

- Vi skal gøre en ekstra indsats for, at vi også får de udsatte borgere ind til undersøgelserne. Og vi kan virkelig gøre en stor forskel for de borgere, der har svært ved at navigere i et vanvittigt komplekst sundhedssystem. Særligt hvis man er svært syg, måske dement eller andet. Vores samarbejde på tværs med praktiserende læge, socialsygeplejerske, hjemmeplejen og flere er helt afgørende for at hjælpe bedst muligt. Det handler i høj grad om lige muligheder for patienterne, siger Charlotte. 

Forundersøgelse hos lægen er blevet overflødig

Hæmatologisk Afdeling har valgt, at det er sygeplejersker, der er forløbskoordinatorer, fordi de med deres faglighed kan tage et større ansvar for patienterne. Det letter deres forløb og aflaster samtidig både kolleger på egen og andre afdelinger.

Fx har afdelingen sparet den første forundersøgelse hos lægen væk, hvilket ellers er den normale procedure på 90 % af afdelingerne. Men fordi Dorte og Charlotte er sygeplejersker med et godt kendskab til specialet og mange års erfaringer i at vurdere patienter - også fra job på Akuttelefonen - kan de lave en klinisk vurdering pr. telefon. Udover spørgsmål om højde, vægt, rygning og alkohol, kan de også spørge ind til tegn på tryk fra tumor, infektion, blodmangel osv:

- Hver uge betyder det, vi opdager flere patienter, som har brug for en indlæggelse til akut vurdering og ofte opstart af behandling. Og vores patienter er lykkelige. Kritiske ting bliver opdaget hurtigt, og ellers slipper de for at køre fra Rødby eller Kalundborg til Roskilde til forundersøgelse, siger Charlotte og Dorte supplerer:

- Når vi kender behandlingerne, kan vi være på forkant. Fx er vi opmærksomme på, at de unge mænd skal have deponeret sæd, fordi behandlingen vil gøre dem sterile. Hvis det først opdages, når de møder op til behandlingen, må den udskydes.

Finder flaskehalse

Charlotte understreger, at det netop er fordi, de er så proaktive ”up front”, at de har rigtig hurtige patientforløb:

- Vi er også gode til at få vores patienter koblet på relevante forskningsprojekter. Vi kan se helhedsorienteret på patient-forløbet og er meget opmærksomme på overgangene og det samlede forløb på tværs. Hvem skal vi trække med ind fra andre afdelinger? Når nu patienten kommer ind på onsdag til biopsi, kan I så få skanningen ind samme dag? Når vi ser udover egen afdeling, kan vi være med til at identificere flaskehalse og gøre noget ved det.

For de to forløbskoordinatorer er det helt afgørende, at de nu har lavet samarbejdsaftaler med de hyppigste afdelinger som ØNH, Diagnostisk Enhed under Medicinsk Afdeling og Plastik- og Brystkirurgisk, så de kan koordinere og sikre bedre og hurtigere forløb og typisk sparer patienterne for ekstra ture til hospitalet.

- Vores vigtigste samarbejdspartner er faktisk Patologiafdelingen, som undersøger alle vævs- og blodprøver og hjælper os med at kunne stille diagnoserne. Bedre koordinering med dem har i den grad gjort forløbene kortere og mere smidige, siger Dorte.

Kirurgisk Afdeling har 3600 patienter igennem kræftpakkeforløb årligt

 I Køge har Kirurgisk Afdeling 7 forløbskoordinatorer - alle lægesekretærer, og her har de også fundet en form, der fungerer godt med et højt antal patienter.

- Hver afdeling har deres egen måde at styre forløbspatienter på, men jeg oplever, at vi på Kirurgisk Afdeling virkelig gør en stor forskel, fortæller Bettina Appelsø, som har det overordnede ansvar for, at kræftpakkerne overholdes.

Den største kræftpakke på kirurgisk afdeling er tyk- og endetarmskræft, hvor både udredning og behandling foregår i Køge. Med så mange patienter er det vigtigt med klare arbejdsgange, systematik og tæt samarbejde mellem faggrupperne. For patienterne kommer som perler på en snor, og de skal glide igennem uden knuder, der stopper forløbet.

Patienterne skal have en tid inden 14 dage

- Hver dag er vigtig. Fra henvisningen er modtaget i visitationen tæller dagene – også selvom det er weekend, og så skal patienten have en tid inden for 14 dage (patientrettigheder) og være igennem kræftpakkeforløbet indenfor 37 dage (tyk-og endetarmskræft), fortæller Bettina Appelsø.

Det kræver meget koordinering med et godt overblik over, hvor langt hver patient er i sit forløb, samt overblik over operationsbookningen.

Hver måned udarbejder Bettina en oversigt over hvis der skulle være patienter, som ikke er kommet igennem kræftpakken indenfor grænsen på 37 dage, inklusive begrundelser for overskridelserne. Hvis der er overskridelser, skyldes det ofte nødvendig styrketræning før operation, yderligere undersøgelser eller patienten selv, der har ønsket at udskyde udredning/behandling på grund af ferie eller måske en vigtig begivenhed som et sølvbryllup.

Patienterne kan nemt gå tabt i overgangene

Bettina har været lægesekretær i 40 år og de seneste 18 år på Kirurgisk Afdeling, hvor hun er superglad for at være:

- Jeg har altid godt kunnet lide mit arbejde. Det er fagligt interessant, og jeg taler rigtig meget med patienterne og deres pårørende. Jeg kan godt lide at hjælpe dem, vejlede dem i forhold til undersøgelser og guide dem videre. Patienter kan så nemt tabes i overgangene – hvis de fx skal videre til en anden afdeling eller et andet hospital. Der hjælper vi dem videre, og sikrer os, at f.eks. Rigshospitalet har modtaget henvisningen og de rigtige undersøgelsessvar, så der ikke går vigtig tid til spilde.

På Kirurgisk Afdeling er de to forløbskoordinatorer i Endoskopien, tre i Øvre Team (spiserør, mavesæk m.m.) og Bettina Appelsø (th) og hendes kollega Pia Bentsen på Nedre Team, hvor de udreder og behandler patienter for tyk- og endetarmskræft. På kirurgisk Afdeling opereres cirka 300 patienter årligt for tyk- og endetarmskræft.

Patienter med andre kræftdiagnoser end tyk- og endetarmskræft bliver også udredt i Køge, men bliver behandlet på andre hospitaler. Fx mavesæk og spiserørskræft på Rigshospitalet og kræft i galdevejene på Herlev Hospital.

Der sker færre fejl

- Vi har et meget tæt teamwork med sygeplejersker, onkologer, kirurger, radiologer og patologer. Og ved at have forløbskoordinering på så få hænder som muligt, kender vi patienterne grundigt, og der sker færre fejl, siger Bettina.

- F.eks. bliver alle patienter dagen efter en kikkertundersøgelse, hvor der er mistanke om kræft, kontaktet af en forløbskoordinator og forklaret det videre forløb, og der bestilles skanninger med det samme. Når Bettina ringer har hun meget, hun skal huske at informere om. Samtidig skal hun fornemme, om patienten forstår det hele og evt. har brug for ekstra hjælp. En samtale tager cirka 10 min:

Patienterne er bange for at blive glemt

- Jeg siger typisk: ”Vi har fundet en knude i din tarm, som skal undersøges nærmere. Du skal have tid til CT- skanning af lever og lunge samt MR-skanning af tarmen.” Jeg stiller også en række spørgsmål – fx om de kan tåle kontrastvæske, om de har andre sygdomme og om de har en pårørende, der kan tage med dem til lægesamtalen. Nogle patienter skal inden fremmøde være udrenset, og jeg informerer om proceduren og formålet. Ved at være så grundig, møder patienten velforberedt op, og vi undgår, at de skal møde ind igen. Det kan både forlænge udredningen og optage en ekstra læge tid. Jeg aftaler også at ringe tilbage med de konkrete tider til skanning og til samtale hos lægen fortæller Bettina og fortsætter:

- Patienterne er rigtig glade for den opringning, for ofte er de bange for at blive glemt eller at der kommer til at gå for lang tid. Har tit mange spørgsmål omkring forløb, da patienterne er i en situation, som kan være vanskelig for dem at håndtere.

- Det gør dem trygge at få tiderne både telefonisk og i E-Boks. Når vi forklarer, hvorfor de skal undersøges, så oplever vi stort set ikke udeblivelser til hverken skanninger eller lægesamtale. Hvis patienterne har udfordringer i form af fx demens, hørehæmmet, kommer fra et bosted eller andet, så spørger vi, om vi skal også skal informere en pårørende om forløbet.

Sørger for alt er klart til lægernes vurdering af patienterne

Når alle undersøgelsesresultater er på plads, skal den enkelte patients billeder og vævsprøver drøftes af lægerne på MDT-konference - Multidisciplinær team konference - før patienterne møder op i ambulatoriet til samtale med lægen. MDT foregår to gange om ugen med op til 12 patienter pr. gang. Forløbskoordinatorerne sørger for, at alt er klart:

- Vores teamwork omkring MDT er utroligt vigtigt. Deltagerne skal være velforberedte, alle undersøgelser skal være i hus inkl. billeder fra andre hospitaler. Oplæggene skal være fyldestgørende. Patienterne skal stå i den rigtige rækkefølge, så de patienter, der møder samme dag i ambulatoriet, skal drøftes først. Vi deltager også og koder forløbsmarkører, skriver konferencen, og følger op på alle patienter, så de enten indkaldes eller kontaktes med svar, hvis de ikke allerede er booket til det, forklarer Bettina.

Udover at have styr på patienterne på egen afdeling, så følger Bettina og hendes kolleger også patienterne, hvis de skal igennem yderligere udredning hos fx lungemedicinerne, på Kardiologisk-, Urologisk - eller Gynækologisk- og Obstetrisk Afdeling.

- Vi passer altid på vores patienter, så de ikke pludselig tabes i systemet, siger Bettina.

Fakta om forløbskoordinatorer på SUH

I 2022 afsatte politikerne i Region Sjælland ekstra 8 mio. kr. til at styrke kræftområdet på flere afdelinger – herunder ansættelse af flere forløbskoordinatorer på lungeområdet, i patologien og i billeddiagnostikken.

På Patologiafdelingen har de nu en sygeplejerske og en bachelor i sundhedsvidenskab ansat til at sikre et optimalt samarbejde med afdelingerne, der behandler kræft. Billeddiagnostisk Afdeling forventer at få to forløbskoordinatorer på plads i løbet af næste år. Og på lungeområdet har de opnormeret, så de nu har tre sygeplejersker og 2½ lægesekretærer som forløbskoordinatorer.

På Sjællands Universitetshospital har 8 afdelinger, der håndterer kræftpakker, cirka 25 forløbskoordinatorer ansat. Det er Gynækologisk Afdeling, Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling, Lungemedicinsk Afdeling, Hæmatologisk Afdeling, Kirurgisk Afdeling, Øre-, Næse-, og Hals Afdelingen, Patologiafdelingen og Billeddiagnostisk Afdeling (først fra 2025). Onkologisk Afdeling har organiseret sig på en anden måde og tæller ikke med her.