Her er de gængse behandlinger af kroniske patienter vendt på hovedet

- Patienterne gider jo faktisk ikke at se os. Jeg siger til dem, at vi ikke længere booker faste tider, hver tredje måned, men at de skal ringe, hvis de får det skidt. Så kan de få en tid samme dag.

Ada Colic er cheflæge på Reumatologisk Afdeling i Køge. Her har hun over de sidste fem år sammen med sine medarbejdere vendt de gængse opfølgninger og behandlinger af kroniske patienter ”på hovedet”, som hun formulerer det.

Sammen har de indført Clinic on Demand, hvor man kun kommer på hospitalet, når man har behov, og Clinic Online – en virtuel konsultation, hvor patienten vurderer sin sygdom hjemmefra, mens lægen følger med online. Her er det patienten selv, der laver hjemmemålinger af infektionstal, booker tider, henter medicin i en medicinboks og skriver til afdelingens høflige AI-bot, når der opstår tvivl eller spørgsmål.

Endelig har afdelingen indkøbt robotten Arthur, der kan tale med patienterne og ultralydsscanne hænder.

Patienter i førersædet

De mange forandringer har et formål: at sætte patienterne mere i førersædet og indrette behandlingerne efter deres behov, snarere end efter rutiner på sygehuset.

Clinic on Demand gør op med faste tilsyn, så patienten kun møder op, når der er brug for det. Og resultatet er både gladere patienter og bedre uddannelse, fortæller Ada Colic.

- Unge læger kan få lov til at se akutte patienter, det kunne de ikke før, hvor alle kom forbi til rutinetjek. Og så har det kostet os en investering på 0 kroner. Vi fortalte bare patienterne om forandringen, når de kom. Og selv om nogle først blev bekymrede, fordi det var anderledes, er de glade for, at de ikke skal komme hertil, når der ikke er noget. Nogle af dem ville ellers skulle bruge en hel dag på at komme til og fra fx Nakskov med Flextrafik, siger Ada Colic, der i 2022 vandt en innovationspris for afdelingens arbejde. Siden da er udviklingen kun fortsat.

Selvvurdering online

Afdelingens Clinic Online er et system, hvor patienterne logger på en database hjemmefra og klikker af, hvordan de selv vurderer deres sygdom – enten før eller under en online konsultation med en læge. Det letter hverdagen for patienterne og giver lægerne mere tid, forklarer Ada Colic.

- Patienten slipper for at transportere sig frem og tilbage, og de kan booke tid, når det passer ind i deres hverdag. Også om aftenen – vi holder åbent i ambulatoriet seks aftener om ugen. De kan også selv måle deres infektionstal. Vi er nye på det punkt, men vi prøver af, at de tager en CRP-test hjemme og sender et billede af svaret til os.

Tryghed efter et halvt år

Ada Colic understreger, at udviklingen i retning af mere patientstyret behandling startede af nød.

- Vi var ikke visionære. Vi var pressede. Vi var kun 15 reumatologer, der skulle passe 900.000 borgere. Og fordi populationen bliver ældre, kommer der stadigt flere med gener i bevægeapparatet. På en kongres i USA klagede jeg min nød til en kollega fra Skotland. Han sagde: Har du set de nye anbefalinger fra vores regering? De siger, at når patienterne har det godt, skal man ikke se dem så meget. Så det var inspireret af skotterne, at vi gik i gang, siger Ada Colic og fortsætter:

- I starten var lægerne imod. Men de fandt ud af, at hvis vi ikke gør noget, så drukner vi. Og der åbnede sig altså en ny verden. På samme måde var patienterne nervøse i starten, fordi de ikke helt stolede på, at vi kunne se dem akut, når de havde brug for det. Men efter et halvt år var alle blevet trygge.

To nye klinikker

I dag har afdelingen fået plads til at tage sig af ca. 1.000 flere patienter end før. Afdelingen har desuden taget initiativ til at indlede samarbejde med de privatpraktiserende læger omkring patienter med urinsygegigt og muskelgigt.

- På grund af manglende kapacitet i primærsektoren er disse patienter ofte ikke optimalt behandlet. Vi har mulighed for at monitorere dem tæt, til deres sygdom falder til ro, fortæller Ada Colic.

Helt konkret foregår det sådan, at den praktiserende læge, som får mistanke om sygdommen, henviser til Reumatologisk Afdeling, der stiller diagnosen, starter behandlingen og monitorerer patienterne til de er stabile.

- Vores sygeplejersker ringer og følger op på, hvor langt de er med optrapningen af medicin, tjekker om de har hentet medicinen på apoteket, husker dem på at tage blodprøver, osv. Patienterne får en tæt relation til vores sygeplejersker. Det betyder, at deres behandling kommer hurtigere i mål, så vi hurtigere kan sende dem tilbage til deres praktiserende læge.

Mestringssamtaler for mænd

Et nyere tiltag, som også tager udgangspunkt i patientens livssituation, er såkaldte mestringssamtaler. Dem startede cheflægen op på baggrund af en undersøgelse, der viste, at særligt mandlige patienter har brug for at vende, hvordan sygdommen påvirker deres livsvilkår i forhold til træthed, smerter, sex med videre.

- Det handler om livskvalitet for patienterne. Patienten skal have det liv, de drømmer om. Og nogle gange er det ikke behandling, de har brug for, men samtale, smiler Ada Colic.

Den nye bedste ven

Et af de værktøjer, som det sidste år har været med til at frigive tid til, at personalet på afdelingen kan tale med patienterne og tænke rundt om deres livssituation, er en lille ultralydsrobot. Den har fået navnet Arthur, som står for Arthritis Ultrasound Robot, og Ada Colic kalder den sin ”nye bedste ven.”

- Det, der tager mig halvanden time, kan den klare på 20 minutter. Den kan ikke give injektioner og ikke scanne fx knæ. Men den kan scanne hænder og hjælpe med at sortere patienterne.

Ada Colic er begejstret. SUH er det første offentlige hospital i verden, der har fået en permanent ultralydsrobot. Den taler og forklarer patienterne, hvad de skal. Den er præcis og høflig.

Se også: Artikel og tv-indslag fra TV2 Øst om Arthur

Cheflægen ser et stort potentiale. Robotten er sammen med de mange andre nye innovationer med til at lette hverdagen. Både for personale og patienter. Ada Colic slutter af:

- Patienterne siger til os: ”Det bliver bedre og bedre at blive behandlet hos jer. Til sidst behøver jeg slet ikke at se jer.”

Hun smiler:

- Det er jo faktisk det vores arbejde handler om. At sørge for, patienten mærker sygdommen så lidt som muligt. Vi er her på patientens præmisser.