Hvorfor kigger vi kritisk på hinanden?

- For ikke så længe siden var jeg som læge involveret i et forløb med en svært syg patient. Der var et forbilledligt samarbejde mellem familien, hjemmesygeplejen, egen læge og palliativ enhed. Ud fra den givne situation gik forløbet som det skulle. Alle var tilfredse, men hos mig var der bagefter en lille orm, der gnavede. Hvorfor havde jeg denne tvivl om, hvorvidt jeg havde handlet rigtigt?

Sådan skrev Astrid Lyager for ikke så længe siden i et opslag på LinkedIn. Som overlæge på Palliativ Afdeling er hendes hverdag præget af beslutninger og handlinger, der har væsentlig betydning for menneskers liv og død.

Behov for afklaring

Den sten i skoen, der gnavede hos Astrid Lyager efter patientforløbet, fik hende til at kontakte Klinisk Etisk Komité på SUH.

- Jeg bad Klinisk Etisk Komité om at diskutere min case for at blive afklaret om, hvad det var, der gjorde, at jeg kunne mærke, at noget føltes forkert. Hvorfor fik jeg ondt i maven og blev i tvivl?

Et forum for dilemmaer

Klinisk Etisk Komité består af 13 medlemmer på tværs af specialer og lokationer - læger, sygeplejersker, socialsygeplejersker, jordemødre, en sygehuspræst, en repræsentant fra psykiatrien og vicedirektør Morten Ziebell.

Komitéen er en slags ”etisk stuegang”, hvor man løfter og undersøger dilemmaer, som medarbejderne melder ind. Det er ikke et sted for klager eller personsager, men et forum, hvor man søger at blive klogere på kliniske eller patientrelaterede situationer. Anne Lindhardt, forperson for Klinisk Etisk Komité på SUH, forklarer:

- Der er intet facit. Vi diskuterer, hvad der er på spil rent etisk i en beslutning eller handling ud fra forskellige synspunkter. Vi stiller spørgsmål og får kortlagt de værdier og principper, der kan være i konflikt, så medarbejderne får en afklaring af, hvad der kan ligge til grund for deres oplevelser – og om de kunne have handlet anderledes, end de gjorde.

Fælles diskussion og analyse

Helt konkret samles Klinisk Etisk Komité en gang om måneden, hvor de har et dilemma på dagsordenen fra en af deres kolleger. De berørte personer møder op, præsenterer dilemmaet og efterfølgende bliver det diskuteret ud fra en særlig analysemodel i seks trin.

Modellen kommer omkring fakta, berørte parter, værdier, principper, lovgivning og handlingsalternativer. Seancen slutter af med en helhedsvurdering af hvilke handlingsmuligheder, der er bedst, og om der bør gøres noget for at reducere skadelige virkninger.

Sammenstød mellem principper

Anne Lindhardt giver et eksempel på, hvad det kan handle om:

- Fx havde en afdeling en patient, der var meget delirøs. Han oplevede ting, der ikke var sket i virkeligheden og fortalte historier om det. En af historierne handlede om en sygeplejerske, der havde holdt ham fast i sengen. Personalet vidste, at det ikke havde fundet sted, men de følte ikke, at de kunne gå ud og dementere det uden at udstille patienten.

Sammen med Klinisk Etisk Komité diskuterede personalet, hvordan principper for sygdomsetik stødte sammen i den konkrete situation. Respekt for patientens autonomi, nytte- overfor dydsetik og ”mindst mulig skade-princippet.”

De vendte også muligheden for at anmelde sagen til en arbejdsmiljø-organisation eller som UTH, journaldokumentation for at sikre personalets tryghed og muligheden for at afholde debriefing.

- Personalet gik fra mødet med et bud på, hvordan de kunne støtte op om deres medarbejder uden at gå på kompromis med de forskellige etiske aspekter, fortæller Anne Lindhardt.

Akut udrykning

Indimellem rykker Klinisk Etisk Komité også ud akut. Det har Astrid Lyager benyttet sig af på et tidspunkt, hvor hun oplevede, at en bestemt beslutning lavede dønninger i hele afdelingen. Hun ringede til komitéen fredag eftermiddag.

Mandag havde hun et onlinemøde med de medlemmer af komitéen, der havde mulighed for at samles. I det tilfælde var det kun de tre primært involverede, der var med til mødet – og ikke hele personalegruppen.

- Jeg havde brug for at få tydeliggjort, hvor konflikten lå. Hvad er det for værdier, som gør, at jeg synes én ting og en kollega det modsatte? Og er jeg sikker på, at jeg ikke har misforstået nogle juridiske principper? Hvorfor kigger vi kritisk på hinanden?

Man forstår, at man ikke er alene

Men hvad betyder det som læge eller andet sundhedspersonale at have adgang til et forum, hvor den etiske refleksion er i fokus? Ifølge Astrid Lyager er det helt afgørende for den faglige integritet.

- Diskussionen er en måde at forebygge faglig forråelse og at undgå magtfuldkommenhed. Man står ikke bare fast på ”synes”, og ”hvad plejer vi at gøre,” men får systematiseret processen og forstår, at man ikke behøver at stå alene med sin tvivl.