Hvordan forbereder man sig på det værst tænkelige?

Vi taler mere og mere om kriser - om hvorvidt vi er klar til en krise og om hvad vi tror, krisen vil være. Er vi overhovedet klar? Hjemme hos os selv, i sundhedsvæsenet, i Danmark. Vi skal forberede os, men på hvad og hvordan? Hvordan forbereder vi os på det værst tænkelige?

På akutafdelingen i Køge øver de sig. På store beredskabssituationer med mange sårede og tilskadekomne – en såkaldt mass casualiy situation.

Der afholdes to store øvelser om året, og tirsdag morgen gik det igen løs. Sygeplejerske Joseph Ghanoum og overlæge Mette Haldrup har haft en den koordinerende opgave i hele planlægningen af øvelsen.

Fiktivt scenarie med høj grad af realisme

Denne gang var scenariet en lastbil, der var kørt ind i en folkemængde på Roskilde Festivalen hen under aften, med svært tilskadekomne og mange mindre tilskadekomne som resultat. Øvelsen var en såkaldt full scale øvelse med 35 figuranter, der alle var sminkede og levede sig helt ind i rollen, lige som de medarbejdere der deltog i øvelsen.

- Vores medarbejdere tager øvelserne dybt seriøst, og derfor får vi rigtig meget læring ud af det. Det gælder både de medarbejdere, der har en aktiv rolle i selve øvelsen og alle dem, der varetager opgaverne rundt om øvelsen. Vi har en masse observatører, der hjælper med at gøre øvelsen realistisk, og vi har et meget dygtigt team af medarbejdere, der planlægger de her øvelser. Det er ikke nogen lille opgave, siger cheflæge Gerhard Tiwald.

- Øvelserne styrker vores rutiner i de her situationer, og det styrker relationerne til vores samarbejdspartnere på de andre afdelinger. SUH Køge er det første sygehus i Danmark til at indføre WHO’s mass casualty management-koncept, og det er vi meget stolte af.

Tværfaglig træning styrker samarbejdet

Tirsdagens øvelse havde særligt fokus på modtagelsen af mange patienter på én gang, og der var fokus at træne modtagelsen af mange traumer og skader på samme tid. Derfor deltog også Informationen, Anæstesiafdelingen og Ortopædkirurgisk afdeling i øvelsen. Modtagelsen af patienter skete i to zoner – den røde zone for traumer i Akutafdelingens modtageafsnit og den grønne zone, som blev etableret i ortopædkirurgisk ambulatorium og i vandrehallen. Her modtog Ortopædkirurgisk Afdeling de mindre tilskadekomne.

Ledende overlæge Charlotte Møgelvang var en del af beredskabsledelsen, som styrede hele situationen fra et særligt kontor i Akutafdelingen:

- Som kliniker er det sværeste nok at man som beredskabsledelse kommer helt væk fra det, der normalt er ens kerneopgave – at se og behandle patienter - for at indgå i et rent organisatorisk team.

For at bevare overblikket trækker beredskabsledelsen sig ind i et separat rum. Her gennemgås en checkliste fra a-z, og ud fra denne aktiveres forskellige trin og moduler i beredskabsplanen i forhold til hvor stor ulykken er og hvor mange ressourcer der er behov for,  fortæller Charlotte.

- Checklisten er et uundværligt redskab for beredskabsledelsen til at holde overblik, så man i kampens hede er sikker på at man har været alle nødvendige punkter igennem. I en kaotisk setting er det ikke altid let at bevare overblikket for nogen og det kræver ekstremt tæt samarbejde med de øvrige nøglepersoner der har ansvaret for de kliniske områder, for at få det til at lykkes.