Hormonbehandling af transkønnede har skabt nye faglige udfordringer på SUH

Hormonbehandling af transkønnede patienter tilbydes flere og flere i sundhedsvæsenet, derfor oprettede Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling på SUH Roskilde Hormonambulatoriet i september sidste år.

- Der eksisterede ikke et nært tilbud til patienterne i regionen, så der var et behov for at oprette denne funktion, forklarer afdelingslæge Cæcilie Krogsgaard Tolstrup, der er lægelig ansvarlig for Hormonambulatoriet og initiativtager til det.

Det var et besøg på Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet, der skabte idéen. Tidligere måtte transkønnede patienter fra Region Sjælland tage til Rigshospitalet for at gå til kontrol og få justeret deres behandling, men nu kan patienterne spare tid og nøjes med at tage til SUH Roskilde.

- Det er en gruppe af patienter, som vokser i antal, og da der er tale om livslang behandling, som skal kontrolleres, så har det været svært kapacitetsmæssigt at følge med på Rigshospitalet. Så oprettelsen af funktionen her handler både om kapacitet og om at skabe et nært tilbud til vores patienter i regionen, forklarer afdelingslægen.

Følelsen af det forkerte køn

Men hvem er målgruppen egentlig for hormonbehandlingen? Transkønnethed er en betegnelse for personer, der ikke identificerer sig med det køn, de fik tildelt ved fødslen, og det drejer sig derfor om kønsidentitet.

Man kan være transkvinde, transmand eller non-binær transperson, som hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Det er ikke alle transpersoner, der ønsker kønsbekræftende behandlinger, og man kan derfor godt være transkønnet uden at være i kontakt med sundhedsvæsenet.

Gruppen af transkønnede personer er lige så forskellig, hvad angår seksuel orientering, som resten af befolkningen, og denne gruppe kræver nogle meget individuelle forløb, der centrerer sig om patientens unikke behov, og hvad der er medicinsk forsvarligt og muligt.

- Det er en gruppe, som er udsatte og sårbare i samfundet og kommer med en anden bagage end vores andre patientgrupper. Mange har tidligere haft det svært og været i lange forløb i forbindelse med udredning og opstart af hormonbehandling, forklarer Cæcilie Krogsgaard Tolstrup.

- Vi er nødt til at møde det enkelte menneske og sige, hvad kan løsningen være for dig? Den her pingpong frem og tilbage er spændende og er der, hvor vi bruger vores lægegerning og sygepleje på en helt anden måde, end vi plejer, supplerer oversygeplejerske Merete Bock-Pedersen.

Patienternes situation kan medføre særlige udfordringer, for eksempel bliver en transmand, der stadig har en livmoder og har skiftet cpr-nummer, automatisk afmeldt programmet for screening for livmoderhalskræft. Det, og lignende situationer, skal personalet være opmærksomme på.

God tid ved første kontrol

Transkønnede borgere med et ønske om kønsbekræftende behandling bliver som udgangspunkt henvist fra egen læge til et af de tre centre for kønsidentitet, der er i Danmark.

Her begynder et længere udredningsforløb på 9-12 måneder for at få afdækket patientens behov og for at sikre, at ønsket om behandling er vedvarende gennem længere tid og bunder i kønsdysfori (følelsen af ubehag forbundet med at kroppen ikke stemmer overens med egen kønsforståelse). Forløbet indebærer samtaler med læger, psykologer og sygeplejersker.

- Vi overtager patienterne fra Rigshospitalet, når patienterne er færdigudredte og er startet på livslang hormonbehandling. Vi indkalder nye patienter til den første kontrol her, hvor der er afsat god tid, fordi det er vigtigt, at vi får et godt indblik i den enkelte patients forløb og situation, fortæller Cæcilie Krogsgaard Tolstrup.

Niveauet af kønshormoner kontrolleres, og der laves justeringer ift. den igangværende behandling, hvis det er nødvendigt. Har patienten et ønske om kønsbekræftende kirurgi, for eksempel fjernelse af brystvæv, brystforstørrende operation eller kirurgi på kønsorganer, henvises der til Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet.

Hormonbehandlingen varierer alt efter formålet. De fleste transmænd får en injektion med testosteron hver tredje måned hos egen læge, mens transkvinder får østrogenbehandling enten via plastre, gelé eller tabletter. Minimum en gang årligt skal patienterne til kontrol i Roskilde, hvor behandlingen kan blive justeret.

- Systematisk hormonbehandling til transkønnede er en nyere indsats, og vi kender ikke langtidseffekterne af det, for vores patienter har højst fået behandling i 20 år, forklarer Cæcilie Krogsgaard Tolstrup om fremtidige udfordringer.

Stor interesse hos personalet

Ud over Merete Bock-Pedersen er tre sygeplejersker fra Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling tilknyttet Hormonambulatoriet.

De har været under oplæring på Rigshospitalet for at få erfaringer om behandlingen af transkønnede patienter og lære om problemstillingerne. Der har været god hjælp fra personalet på Rigshospitalet, som også har været i Roskilde for at bidrage til opstarten.

- Der var stor interesse i personalegruppen for at arbejde i Hormonambulatoriet, og de tre sygeplejersker har været rigtig glade for at blive en del af det og for arbejdet med patienterne, forklarer Merete Bock-Pedersen.

Efter det første halve år kan personalet konstatere, at det er gået rigtig godt med at tilbyde hormonbehandling til transkønnede i regionen. Grundlaget og rammerne var på plads, og tiden har vist, at personalet har kompetencerne til den særlige opgave.

- Det er mit indtryk, at patienterne føler sig taget godt imod, og mange giver udtryk for at være glade for at få et mere lokalt tilbud, slutter Cæcilie Krogsgaard Tolstrup.